|

EDR´s VHF-udvalg
2010
| |
Kommisorium for EDR's VHF-udvalg 2008
VHF-udvalget tager sig af alle sager vedrørende
brugen af amatør-båndene over 30 MHz, herunder båndplaner og koordinering af
de forskellige aktiviteter.
Udvalget skal dække bredt, både geografisk såvel som med hensyn til
interesseområder.
Dette indebærer gensidig repræsentation med Repeaterudvalget og EDRs HB.
Udvalget skal også reflektere interessegrupper af en vis betydning som f.eks.
AMSAT-OZ, enten ved direkte repræsentation eller nær kontakt.
Da de eksterne interessegrupper ikke forudsætter medlemskab af EDR, er dette
heller ikke noget krav i udvalget.
I alle sager vedrørende brugen af båndene,( båndplaner), er VHF-udvalget det
overordnede, koordinerende udvalg.
Specifikke
sager behandles i det respektive udvalg hvis et sådant findes.
(Koordinering
af repeatere, i repeaterudvalget. Beacons i selve VHF-udvalget.)
Udvalget ledes af en formand og har følgende funktioner:
VHF
manager,
Mikrobølge manager,
Beacon manager,
VHF contest manager,
VHF field-day manager,
Digital manager,
VHF spalteredaktør,
Historiker,
Web master,
HB kontakt,
Repeater manager, samt
Satellit manager.
Gennem kommunikation med relevante grupper, lokalafdelinger, HB og RM m.fl.
forbereder udvalget foreningens holdninger og initiativer, der efterfølgende
behandles af HB og danner grundlag for aktiviteter og forhandlinger i EDR, NRAU,
IARU, IT- og Telestyrelsen m.v.
Udvalgets
arbejde foregår normalt pr. korrespondance, men der afholdes generelt et ordinært
møde pr. år, så betids inden RM mødet og HBs konstituering i oktober, at der
kan afrapporteres rettidigt til RM og HB.
I de år der afholdes NRAU og IARU konferencer/møder, konfererer udvalget så
betids at forslagene til disse, kan nå at blive behandlet.
Deltagelse i udvalgsarbejdet er ulønnet. Dokumenterede udgifter f.eks. ved møder
og til porto, kan dækkes efter gældende regler.
Vedtaget
af EDRs HB d. 17. maj 2008.
Opdateret: 2009-08-24
|